
Juletravlhed
Juleaften foregik i år i Hjørring hos Toni, min svigermor. Det var meget hyggeligt og meget stille og roligt. Gaver er der tre af til hver (alle indkøbt af mig og alle indpakket af min kone). For at der skulle være lidt spænding og sjov havde jeg nummereret alle pakkerne og lavet små gåder, som alle (det vil sige Toni, vi andre kendte jo svarene) skulle gætte først, inden man måtte lukke gaverne op.
Maden bestod af brød og pålæg, som Toni havde fået af sin bror i Tyskland, og da jeg skulle flytte Tonis videoapparat og afprøve, om flytningen nu også kunne virke, faldt vi over en gammel dansk film, som foregik på Grønland. Den hed “Quivitaq – fjeldvanderen”, er lavet i 1956 og viste dels nogle pragtfulde naturbilleder fra Grønland, dels en del om grønlands mentalitet. En dansk film af de bedre, var vi enige om.
Da vi kørte hjemad kom vi ind på små og snoede veje, og Bente fik optaget en masse træbilleder, som hun kan bruge som materiale på sine fotosider.
Alt i alt en god og vellykket juleaften, som vi kan lide den.